alle de små pletter på jord himmel og tyggegummi   sort
er det endnu før nogen siger død eller er det
bag døren bag ord i køen
åbne og hele tiden min hånd med håndryggen OPAD
og så rammer jeg og hvad er det så jeg ikke rammer  
dig   du vipper over
hvor mange streger   så mange   SÅ MANGE
jeg presser sammen   luften slipper 
som luft   du   så tynd en grå
pletterne mørkner   en himmel er våd
de to-dimensionelle gader er de mest skræmmende
siger du  
de vådter over i andre farver der løber 
sammen   frem som to mand mænd og en enke   
to tynde metaltråde der skærer i fingrene 
i voks i kageog alt for korte arme 
til at ramme NOGET SOM HELST   kanterne
der er slået af   der er slået sammen
som kogt sukker   hagl der hagler
glatte   uendelige
som det mørke der altid   altid er indvendigt 
inden slagene stopper og vender sig og
bliver til trevler   til hår 
bliver til porte af tænder
en enke der æder og rager ud med armene 
griber det første   det bløder   jeg   hun 
stikker sig   prikker pletter mørke huller   
himmel og fedt   de små pletter 
vugger og tynger og falder til bunden af jord