Jeg er slidt som græs

som græsset for øjnene af mig selv
som græsset her er slidt

brystkassens hule

og så jorden eller leret

og jeg ved ikke hvor

jeg skal lægge mig min hånd

eller jeg kan blive ved

med at se det samme blad blad blad

bladet der falder

jeg undersøger jorden

jeg undersøger træets knæ

der er mange grunde til at stå

sådan her    med hænderne   se

uden at være færdig

og jeg samler mig

først efter et fald   faldende

når du klapper af det kunstige

i dét