Nu lyser alting omkring huset. Alt. De andre huse, der ligger 

tæt, himmel, metalbiller, frakkernes knapper. Og gaden 

lyser, den lyser gråt. Huset er mørkt, lyset er uden om. 

Huset er sort. Et hul, der suger alt lys, huset er mørke. 

Huset er mørke. Det suger til sig, mens jeg ser på det. Jeg 

ser det. Jeg kan sagtens se, at du sidder derinde. Det ser 

ud, som om du taler til dit håndled eller måske din håndrod. 

Du kan ikke se mig, det er klart, at du ikke kan se mig derfra.