i mørket under dynen prøver hun at komme i tanke om, hvor store hendes hænder er. hun 

kan simpelthen ikke huske det. hele morgenen. hele morgenen prøver hun på at finde 

dem, hænderne, men størrelsen og materialet er helt væk. det er helt væk, de er. det er så 

også meget tidligt. hun kan høre lyden af en krage der lander på en glascontainer ude i 

forhaven. den er der næsten ikke. lyden. den bliver ligesom afspillet baglæns, det er som 

om alting fader. hun lader hænderne ligge hvor de er og går videre til tungen.

tungens kanter er presset op i ganen og sugefladen, hvor tunge og gane klæber 

sammen, har form som en tungens hestesko.