Hun er alt   husk det

hun er ved at blive   
et menneske

ben der knækker styrter i blink

afstanden er ro   hun er så tæt

pigen prinsessen siger

dæk duk dig dæk dig og

fra lænden lyder den mørke stemme   dæk

leende springer hun   ser du

hendes mælkede blå

tænder   en tunge forsegler et ansigt

et sted   der er sang bag tæpper

vægge vævet så tæt og garnet der strammer

den usynlige hånd og stoffet der trækker tråde

med hænderne siger vi i hænderne

står det hele   alt alt alt fra hånden 

på læggen hånd på bånd

ånden på mærket

hun er da også over det hele

ligesom plastik 

smiler