Jeg ved ikke om du så den. Skaden med den hvidklistrede top. Toppen af hovedet var helt klistret. Klistret hvidt. Det er som om de standser op, fuglene, når jeg går forbi. Som om de stivner. Det er nok bare mig. Men vi holder øje med hinanden, det gør vi, når jeg passerer. Anderledes er det, hvis det er dem, der er i en bane, i bevægelse. Så er jeg usynlig.