værelser lapper over hinanden. han kan se det ske, muligvis kan han se det ske. hun venter, det gør hun. han sidder og ser ud over havet i en en campingstol. hvis han bliver siddende længe her, så synker han sammen med aluminiumsrørerene og stolens plastikvæv. en knude i mørke. de siger det er ham. hun vil giftes, hun henvender sig ustandseligt og sandet knaser. mens han sidder, synker bøjlen under hans vævede sæde lidt. mudderet er så blankt, så blankt. maskiner mudder blanke genstande med m. blankhed spejler himlen og forvrider den. de åbne ansigter. hendes ansigt er så åbent, når hun spørger. hun henvender sig. han forstår ikke hvorfor han skal involveres. de kan jo gøre som de vil.