torsdag den 3. juli 2014



jeg kan godt se det

dit ansigts tæthed   

ja, der er et forhold

kom her hen, Lille-Enig 

eller skal jeg sige Lille-Glimmer?

vores gamle navne   fjolle fjolle

og så fjollet at du skal have den dragt på nu

vrede og hvorfra denne?

jeg har udset mig et dyr i akvariet

som en søvnig tanke   serier af hår fletninger

tykke reb snoet og snoet dit hoved baghoved dit ansigt

nakken   det bekymrer mig da

at jeg igen er syg   eller at jeg tænker sådan

som sommerferie  de bedste pladser ryger først

jeg ærger mig over et par fedtpletter  

en himmel med aftryk af skyernes søvn

det er jo bare et lille hul   et lille prik   

sveden   på din kind på din nakke

tungen der ligger slap løs

blomsterne der klistrer

du vokser når du fjerner dig

mine hænder er helt runde bløde

jeg elsker når vi taler sammen

det ville jeg kunne sige

at der altid er blå i det hvide


det ville være relevant




Ingen kommentarer:

Send en kommentar