enten græder vi af glæde og genkendelse eller også græder 

vi af ikke-genkendelse måske på grund af en slags 

grådighed. der er altid en pris at betale. saltvand og 

genkendelse og priser at betale. det koster noget, ikke. det 

er sådan det er og jo før vi accepterer det jo lettere opløses 

det. der er altid en pris. der er altid en pris at betale. og hvis 

vi så også griner og griner og griner os slørede så tingene 

forholdene og positionerne løsner sig blødgøres som 

modellervoks i hånden. vi kan eventuelt gøre det samtidig 

og klæbe os på en tid og hinanden som mode gør.