onsdag den 9. april 2014



Sentimentalitet:

ved et tilsyneladende gammelt billede

af et tilsyneladende gammelt par stod der

at man gratis og nemt kunne finde sit familietræ   rødderne 

jeg forestiller mig hvordan det gamle par bakser rundt

med skjolde matgrå eller blankbrune

og med spader og tykke linser bevæger sig udad ud

jeg forestiller mig glæden når de med spaden

mærker den mælkehvide rod

og kvinden med en kjole så rød så farvet så rød

af hunlusens gift der beskytter mod rovdyr

kvinden i den karminrøde kjole der fylder en døråbning ud

karmen   det ådrede træ og hofterne

rovfuglene slynger sig over huset

der ligger på en på en grund med mange træer og små dyr

et sted med en underlig egen skønhed.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar